Det ligner anfald. Jeg ved præcis hvornår det starter... En helt forfærdelig hakkende gråd kommer fra Arthur. Lyden borer sig gennem mig og jeg får kuldegysninger. Arthurs krop bliver pludselig helt stiv. Han knytter sine hænder og samler armene i opret position. Arthurs øjne, er helt åbne, de fyldes med angst... Jeg er sikker på, at anfaldet er meget ubehageligt for ham, jeg er sikker på, at han ikke forstår hvad der foregår, jeg tror måske det gør ondt på ham. De varer maksimalt et halvt minut. Han kan ikke selv stoppe anfaldet, men pludselig giver anfaldet slip på ham, hans arme falder ud til siderne og han græder som pisket. Jeg skynder mig altid at tage ham op, så jeg kan trøste ham, men gråden fortsætter.
Arthurs anfald på Youtube
The Attacks
The attacks lasts no longer than 30 seconds. He can’t stop or control the attacks himself – they just suddenly wear of. His arms settle down along his side and he starts to cry his eyes out. I always hurry to pick him up so I can comfort him – but he continues to cry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar