"Skal Arthur med på koloni?"

"Skal Arthur med på koloni?" - Spurgte en af pædagogerne i Børnehaven. Jeg ved ikke, hvad jeg svarede, men jeg ved hvad, jeg tænkte: "Nej, for fanden, selvfølgelig skal han ikke det!"

Vi drøftede det derhjemme og blev hurtigt enige om, at Arthur ikke skulle med.
Vi var oprigtigt bange for, om personalet kunne passe på ham. Arthur går jo sine egne veje... Noget Børnehaven også har måttet sande. To gange er han "stukket af", når Børnehaven har været på tur, én gang er han gået ud fra Børnehaven uden nogle opdagede det og for knap en måned siden, havde personalet glemt ham i 20 minutter i deres "sal", hvilket de opdagede, da han manglede til eftermiddags samling.

I flere måneder sværmede denne koloni i vores tanker...
Både Jesper og jeg var meget i tvivl - 5 dage af sted hjemmefra, var mere end Arthur nogensinde havde prøvet før - Omvendt, har han altid været rigtig god til at sove ude. Han overnatter jævnligt hos sine bedsteforældre uden problemer. Var det alligevel en god idé, at sende ham af sted?
At fratage Arthur muligheden for, at være sammen med de andre børn og være en del af børnefællesskabet, ville være en hård ofring, bare for at beholde vore sind i ro... Og Børnehaven kunne jo bare ringe ham hjem.

Til et møde med lederen i Børnehaven, gjorde vi det klart, at vi ønskede, at Arthur skulle deltage i kolonien. - Dog skulle de ringe, hvis han ville hjem eller virkede udmattet. De skulle ikke rumme ham, hvis han ikke kunne rumme dem. Det skulle være en god tur for ham.

Et par uger senere stod vi så og vinkede til bussen.

I flere dage sad mit hjerte i halsen... Ufrivilligt, men det sad der. Men så en eftermiddag poppede dette billede af Arthur og Julius ind på min telefon:

Med var en beskrivelse af, at Arthur havde det fortrinligt og nød kolonien ligesom de andre børn.

Fredag eftermiddag hentede vi ham ved bussen. Han var ved godt mod - Glad og stolt!
I en uge sov han i vores seng og så vendte hverdagen tilbage. 

Om at flyve - About flying

Der er mange ting, man ikke ved, når man har et barn med en særlig diagnose, som man i øvrigt ikke kan læse om. Derfor var vi også meget i tvivl om, hvordan det ville gå, at flyve med Arthur.
Var der noget særligt vi skulle tage højde for?

Jeg ringede til Riget og fik en ekstra recept, så jeg kunne hente ekstra medicin til Arthur på apoteket - Jeg ville dobbeltsikre, så vi både havde medicin i håndbagagen og i tasken. Jeg kopierede Arthurs journal fra Riget og pakkede den ned sammen med Arthurs medicin. - Tænk nu, hvis lufthaven tog den fra os, fordi det var en flaske med væske? Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig - At de ville nægte et spædbarn livsnødvendig medicin? 

Vi kom naturligvis fint af sted - I lufthavnen gik alt som det skulle - Og flyveturen var intet problem. Der var ingen særlige forbehold at tage - Arthur reagerede ikke på at flyve.

Vi havde en fantastisk ferie i både Spanien og Frankrig.  
- - - - - - - - 
About flying

There are loads of thing that you do not know, when you have child with a particular diagnosis, which you’re not able to read about anywhere. Therefore we were very unsure, how it would work out to take Arthur flying. Was there anything special we needed to know, any special precautions we needed to take?

I called the hospital and got an additional prescription, so I could pick up extra medicin for Arthur at the pharmacy – I wanted to double check that we had enough medication both in the hand luggage and in the check in luggage. I copied Arthur’s hospital records and packed them with Arthur’s medication – what if the airport security staff would take the medication from us, because it was a bottle with fluids? I don’t know what I imagined exactly – that they would deny an infant vital medication?

Of course we made it – at the airport everything went without any problems – as was the flight itself. There were no particular precautions to be made – Arthur never reacted to flying in any way.
We had a fantastic holiday in Spain and France.