Om den nye børnehave

Den 17. februar startede Arthur i sin nye børnehave.

Vi havde forinden besøgt institutionen sammen med Arthur og de havde sagt ja til at tage ham ind på en storbørnsstue med førskolebørn.
I samarbejde med den specialpædagogiske konsulent på Nørrebro, startede Arthur op med 15 støttetimer om ugen. Timer der skulle bruges på konkret pædagogisk arbejde med Arthur, men i særdeleshed også på hele gruppen, som Arthur meget gerne skulle blive en del af.

Jeg var med Arthur i den nye børnehave den første dag. Jeg kunne sagtens se hvor han lignede de andre børn og fulgte sin alders udviklingsniveau, men jeg kunne bestemt også se hvor han faldt igennem og fremstod anderledes og ikke-alderssvarende.

Arthur selv var ovenud glad! Han kom hjem den første dag og fortalte Jesper, at nu havde han endelig fået en ven. De følgende dage gik også rigtig godt. Arthur ville gerne i børnehave og var glad for de andre børn.

Efter 1½ uge mødte Arthur og jeg ind på legepladsen en tirsdag morgen. Vi blev mødt af en lille knægt der kontant fortalte mig "Du dér, Arthurs mor - Du må altså godt måtte finde en anden børnehave til Arthur igen, for vi kan ikke lide ham. En lille pige stemte i med et "Ja, det er rigtigt, vi kan ikke lide Arthur", hvorefter Arthur spurtede ind i børnehaven og låste døren. Med en hale af forældre, der skulle aflevere deres medfølgende børn, stod jeg nu foran en låst dør, med Arthur på den anden side. I en hurtig vending måtte jeg ind gennem en åben terrassedør, ind gennem huset og hen til Arthur, så jeg kunne tage hånd om ham - Og lukke de andre (meget trippende) forældre med børn,  ind.

Mens jeg fik forklaret Arthurs pædagoger om episoden på legepladsen, skete der ikke desto mindre det, at Arthur blev spyttet i hovedet af et tredje barn - Og her fra begyndte det så... Arthur vil igen ikke i børnehave.

Pædagogerne på Arthurs stue håndterede situationen så godt som muligt, de kørte tema i flere dage om venskaber og god omgangsform. Endvidere fik de rettet fokus på Arthurs handlinger og feedback herpå. Det viste sig nemlig, at Arthur jævnligt legede nogle lege, han ikke fik forklaret til de andre børn. Han kastede med Batarings (sten), bekæmpede skruppelløse forbrydere (andre børn) uden at han forklarede dem, at han var Batman og de var bikarakterer i denne fantasileg. Som pædagogerne meget fint har udtrykt det, så mangler han forhandlingsevner, når han skal etablere en leg med de andre børn.

Med dette fokus, blandt flere, er Arthur nu ved at falde til. Han er meget glad for pædagogerne "De hjælper mig rigtig godt og de passer godt på mig" siger han og han har i særdeleshed ret. - Men Arthur er desværre blevet utryg i sin relation til de andre børn. Han  taler stadig om, at de ikke kan lide ham, at de råber "Gå ud, Arthur, gå ud", når han vil lege med dem og at han er blevet spyttet i ansigtet. Vi ved ikke om det har gentaget sig, eller om det sidder fast i ham, men vi ved, at der bliver taget hånd om det og at pædagogerne forholder sig til Arthurs oplevelsesverden og til hans følelser.

Jeg tror og håber på, at det nok skal blive godt. Forhåbentlig vil Arthur blive så glad for den nye børnehave, at vi ikke hver morgen, det næste år, skal tale om, at det er nødvendigt, at han skal derhen.

Møde med den kommende børnehave - Meeting at the future day care center

Det står os helt klart - Læssøesgårdens Børnehave er en kulturinstitution. Og! De er ikke til at messe med! 

Jesper og jeg kom som aftalt til møde i Børnehaven et par måneder før Arthur skulle begynde. Jesper og jeg havde printet udtalelse fra vuggestuen, Riget og Ergo- og fysioterapeuterne ud. Derudover havde jeg taget et portrætbillede med af Arthur (så de død og pine ikke tror, han ser underlig ud - - - Ja, det er altså vigtigt for mig).

Til mødet deltog afgående leder, souschef, ny leder og pædagog.
Jeg startede med at fortælle kort om Arthurs sygdomsforløb, Jesper supplerede op med at fortælle hvor normal Arthur er!

De gjorde det klart, at de ikke ønskede at læse vores papirer på nuværende tidspunkt, men ville lægge ud med, at lære Arthur at kende. Til gengæld blev de rigtig glade for det billede jeg havde med. 

Vi blev præsenteret for en masse (underlige) regler og afslutningsvis, fik vi at vide, at vi da bare var "så søde..."

7.11.11
Meeting at the future day care center 

We are acutely aware that Arthur’s new day care center is a special place. In addition, not one that you should mess with.
Jesper and I had made an appointment with the staff a few months before Arthur was to attend. We had printed the reports from his nursery, the hospital and his therapists. In addition, I brought a picture of him – it is important to me that people know that he does not in any way look like anything more than a normal boy.

We met with the managers and a pedagogue. I started by going through Arthur’s course of illness, and Jesper supplemented by telling how normal Arthur is.
They told us that they did not want to read the papers yet – they wished to get to know Arthur first. However, they really liked the picture that I brought.
We were introduced to lots of rules and subsequently they told us, that we seemed nice.