Ørepropper - Høreværn - Earplugs – Hearing Protection

For en måneds tid siden besluttede vi, at det var et forsøg værd, at få formstøbt høreværn til Arthur.  Vi har længe tænkt, at han skulle have nogle før eller siden, men det er jo lidt et sats, at give en dreng på fire år, to små dimser til 1500 kr. og så forvente, at han kan passe på dem.
Vi har talt med Arthur om, at han på et tidspunkt skulle have ørepropper "ligesom Onkel Mukke" (som er trommeslager).
For nogle uger siden,  begyndte Arthur og bede om sine ørepropper.  En dag brød han tilmed sammen, fordi han ikke havde nogle.  Dybt forbløffet fik jeg bestilt en hurtig tid til, at få taget aftryk.

Aftenen i forvejen var Arthur utrolig glad. Han fortalte selv, at han glædede sig til, at få ørepropper og at de skulle være grønne!

Morgenen efter cyklede vi til hørecentret på Østerbro.  På vejen mødte vi min veninde, Kathrine og hendes søn. Arthur fortalte stolt, hvad han skulle!
I hørecentret blev Arthur taget imod, af to søde kvinder.  Han blev vist ind i et lille lokale, hvor den ene forklarede hvad der skulle ske. Arthur fik lov til, at mærke på instrumenterne.
Arthur sad helt stille,  da han fik sprøjtet kold flydende latex ind i ørerne. Og i ti minutter ventede han på, at det skulle størkne.
Arthur havde lidt svært ved at forstå, at vi ikke kunne få dem med hjem.

I halvanden uge ventede Arthur på ørepropperne... "Jeg glæder mig sådan til jeg får min ørepropper,  for så går larmen væk og motorcyklerne holder op med, at sige brum" - forklarede Arthur sin far. Og glad var han også den morgen, vi cyklede ud til hørecentret igen.

Arthur fik sine - grønne - ørepropper af den søde kvinde i hørecentret.  Helt koncentreret fulgte han hendes instrukser inden han selv satte dem i ørerne.
Han viste dem stolt frem i børnehaven og til alle andre, der ville se.

Earplugs – Hearing Protection

About a month ago we decided that it would be worth a try to get molded earplugs for Arthur. We have thought for a while that he would have to get some at some point, but it is still a bit of a gamle, giving a four year-old boy two small thingies costing 1500 kr., and expect him to take care of them.
We have spoken with Arthur about that he, at some point, would have to get earplugs “like uncle Mukke” (who is a drummer).
Arthur started asking for his earplugs a couple of weeks ago. One day he broke down because he didn’t have any. Deeply astonished, I quickly got an appointment for getting imprints.

Arthur was incredibly happy the day before. He told us himself that he was looking forward to getting earplugs, and that they had to be green!

The next morning, we cycled to the Hearingcenter on Østerbro. On the way we met my friend Katrine and her son. Arthur proudly told them what was going to happen!
Arthur was welcomed at the Hearingcenter by two nice ladies. He was taken to a small room, where one of them explained what was going to happen. Arthur was allowed to touch the instruments.
Arthur sat completely still as liquid latex was injected into his ears. And he waited for ten minutes so that they could harden. Arthur had a bit of a hard time understanding that we couldn’t take them home with us.
Arthur waited for the earplugs for a week and a half… “I’m really looking forward to getting my earplugs, because then the noise will go away, and the motorcycles will stop saying vroom,” he explained to his father. And he was also happy the day we once again cycle to the Hearingcenter.
Arthur got his – green – earplugs from the nice lady at the center. Completely concentrated, he followed her instructions before putting them in his ears on his own.

He proudly showed them to the kindergarten, and everyone else who wanted to see.

 

En kort, men god, artikel om sensitive drenge.

Pas godt på din sensitive dreng

"Det er ubehageligt for mine ører"

For nogle uger siden postede jeg et billede, af Arthur, der holder sig for ørerne.

I perioder, holder Arthur nemlig sig selv for ørerne - Mange gange dagligt. Han beskytter sig mod den lyd, han ikke kan filtrere. Det er ikke til, at sige, hvad der generer ham. Den ene dag, kan han høre høj musik og danse rundt, den anden dag, er trafikken, på vej til børnehaven, for meget for ham. Vi er meget bevidste om, hvor meget lyd der er omkring os. Tv'et er eksempelvis altid indstillet på meget lav lydstyrke, men alligevel kan selv det være for larmende. Vi underkender gang på gang hvor meget lyd der er omkring os og glemmer, at de alle sammen flyver ind i Arthur. Lyde vi selv genkender og sorterer fra. Det er lyden som bestik mod en tallerken, en ting der falder på gulvet, vaskemaskinen der centrifugerer, elpiskeren, Nespresso maskinen, børn der leger i gården, en skraldebil eller en fejemaskine. Det er udtræk i toilettet, vækkeuret, mobilen der ringer, eller bare vores stemmer, når vi synger, leger osv. 

Arthur har to par "høfferbøffer" (høreværn), som han bruger flittigt. Han elsker dem heldigvis - og synes de er cool! Det ene par bruger han i børnehaven, det andet par hjemme. Han henter selv  sine hørebøffer, hvis verden er lidt for voldsom, eller tager hænderne op foran ørerne.

Vi har talt med Arthurs læge på Riget om alternativer, eller andre hjælpemidler, men han har ikke andre ideer end hørebøfferne. Arthurs ergoterapeut kender heller ikke til andet.

Vi har længe tænkt på, at anskaffe 'musikerørepropper' - altså nogle formstøbte, der dæmper lyden i et relevant omfang, men de koster op mod 1600 pr. par og jeg er så godt som overbevist om, at de er væk efter én dag i børnehaven eller én tur på legepladsen. Vi har prøvet med almindelige ørepropper, men de sidder ikke ordentligt i ørerene. Måske er der andre, der har nogle gode ideer?

Selvindsigt

Nanna: "Jesper, vi skal lige have kugledynen herhen i sofaen. Der er én der har det helt vildt"
Arthur: "Det er jo MIG!!" :)

Ergoterapi - Mundtræning?!

Den 6. juni var Arthur hos ergoterapeuten på Riget. Det var ikke den ergoterapeut, han gik hos, da han var yngre, men en der havde særligt forstand på spiseproblemer.

Som sædvanlig, syntes Arthur det var svært, at komme på hospitalet, selvom han jo kender stedet godt. Han vil altid "køre i bil", da der hos Arthurs læge holder nogle legebiler til fri afbenyttelse. Desværre tager vi ikke på Riget for at køre i bil, hvilket kan være svært at forstå, når man er 3 år.

Arthur kastede derfor som det første sin kærlighed på en rulle/køre/kontorstol i ergoterapien. "Nannamor du skal køre mig rundt" - "Nannamor, du skal køre mig rundt igen".

Det tog lang tid, at få ro nok på Arthur, til at han kunne deltage i selve forløbet. Arthur legede med bolde, som han begejstret trillede rundt på gulvet.

Imens fortalte jeg ergoterapeuten om nogle af Arthurs vanskeligheder.  Jeg fortalte, at han har svært ved overgangen fra en ting til en anden - Som for eksempel, at tage tøj af, eller få tøj på. At skulle ind under bruseren eller ned i badekaret - Selvom han nyder det, når først han er i bad. Jeg fortalte også, at Arthur ikke kan udholde det mindste sandkorn i skoene, men gerne går på bare tæer på grusstier. Ligesom han elsker, at lege med modellervoks, men ikke kan lide, at få fedtede fingre.


Vi kom ind på hvilke fødevarer Arthur kan lide og hvilke han ikke kan lide. Der er ikke noget tydeligt mønster i hvad han spiser og ikke spiser, bortset fra, at han holder sig fra mad, der er klistret. Han kan både lide sprød mad, blød mad og hård mad. Det han spiser den ene dag, giver ham brækfornemmelse den næste dag.  Arthur vil ikke spise med gaffel, men vi ved, at det er noget han SKAL gøre i børnehaven og dermed gør. Selv siger Arthur, at gaflen stikker i munden, og at "Det ikke er rart". 


Efterfølgende skulle Arthur igennem forskellige legeforløb. Han skulle grave efter legetøj i baljer med gule ærter og grus. Han skulle også lege med modellervoks og røre ved legetøj der vibrerede. Arthur kunne kun kortvarigt holde sin opmærksomhed på aktiviteterne, derefter ville han igen køres rundt på stolen. 
Arthur blev børstet med en hård børste og jeg blev instrueret i hvordan vi skulle børste Arthurs krop 3-4 gange om dagen, samt udføre led-approximation (trykke hans led sammen). Arthur syntes, det var skønt, at få "massage" og havde helt styr på hvordan børsten skulle bruges, da han som lille fik børstet sine ben og fødder. "Børsteprogrammet" kan måske mindske Arthurs behov for selvstimulering og give ham mere ro.

Ergoterapeuten vurderede, at Arthur legede relevant og alderssvarende, men at han er følsom over for mange sansestimuli og at han har svært ved at sortere i disse. Derfor mente hun, at Arthur med stor sandsynlighed også er hypersensitiv i munden, hvilket kan hænge sammen med hans manglende lyst til at spise. Arthur selvstimulerer og finder fin ro med sin sut, derfor blev vi også enige om, at Arthur fortsat godt må bruge sin sut. Vil han have chewy tubes (terapi bideringe), er det selvfølgelig at foretrække pga. hans tænder og kommende tandstilling. Arthur skal også have elektrisk tandbørste, som kan stimulere ham i munden. Tanken er i bund og grund, at jo flere taktile input han udsættes for og tolererer, jo mere vil han med tiden kunne tåle. 


Arthur er nu henvist til Den Ambulante Børneterapi, men der er 8 måneders ventetid.





 

Besøg hos diætisten

Arthur blev for længe siden henvist til en diætist, da han spiser meget lidt.
Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til besøget hos diætisten - Var ikke klar over, om Arthur skulle gå i et forløb, eller hvordan det skulle foregå. 

Vi fandt diætistens kontor i kælderen på Riget. 
Først blev Arthur målt og vejet. Han havde ikke taget på siden vi blev henvist, men havde heller ikke tabt sig. Arthur var vokset 3 cm og var dermed 1 meter høj.

Vi gennemgik Arthurs "spisevaner" - Jeg nævnte alt hvad jeg kunne komme på, at han ville spise. Derefter regnede vi ud, hvad han cirka fik at spise, hver dag.
Det viste sig, at alene hans indtag af mejeriprodukter sammen med vitaminpiller og fiskeolie sikrede hans fysiske behov. 

Vi talte om, hvor vigtigt det var, at mad og det at spise, ikke måtte fylde noget i dagligdagen. Da Arthur spiser så lidt som han gør, skal han endelig snacke, spise en bolle mens han ser film, spise melon mens han leger på sit værelse og lign. Al spise er godt! Is, drikkeyoghurt, kakaomælk osv. han endelig hældes på ham, for det, at han får noget, vejer tungere end bekymringer for sukkerindtag mv.

Vi talte om konsistens og Arthurs taktilsky og blev enige om, at det var fint, at han fortsat var henvist til ergoterapeuten med henblik på mundtræning (hvilket ord!). Diætisten ville rykke for vores aftale.


Da vi gik derfra, var jeg helt lettet. De mange bekymringer for Arthurs mangle på lyst til at spise, var ikke længere så væsentlige - For Arthur får det han skal. Ikke det han bør, men det han skal.


 

Taktil sky

I Sundhedshuset på Kapelvej, holder sundhedsplejerskerne nogle forældreforedrag en gang i mellem. Jeg var for nyligt til et om søvn (nej, de kunne ikke hjælpe os) og dernæst til et om motorik.
Egentlig var foredraget ganske udmærket, fokus var på at tumle med sine børn. Til slut i foredraget, kom oplægsholderen ind på børn, der er takstil sky, altså overfølsomme overfor berøring. Dette er Arthur jo i en vis grad, i det pludselig berøring, får ham til at startle. Han kan meget klassisk ikke lide de lettere strøg, lide at få tøj af og på - (vanter, huer etc. er det værste), lide at komme ind under bruseren, lide at få fedtede fingre, lide konsistensen af bestemte fødevarer mm. - - - Omvendt kan Arthur enormt godt lide vilde tumlelege, gynger, rutsjebaner og alt hvad der kilder i maven og giver spænding.   

Efter foredraget fortalte jeg oplægsholderen, at min søn har sanseintegrations problemer og er takstil sky. Jeg spurgte derfor ind til, om det var godt for børn med denne diagnose, at lege de voldsomme tumlelege, hun netop havde introduceret os for? Hun kiggede på mig som om jeg var helt håbløs - "Det giver sig selv, børn der er taktil sky, kan slet ikke lide sådanne lege!" - Øhh... Jeg fortalte, at dette ikke var tilfældet med Arthur. "Jamen så er han ikke taktil sky!" Udbrød hun bestemt.


Okay... Vi går bare hjem igen så...
Læs mere om sanseintegration her: