Fyrværkeripædagogik for begyndere

Arthur er af gode grunde bange for fyrværkeri - Meget bange!

Da vi nåede november, begyndte raketter, kanonslag, heksehyl med videre, at tage del i vores hverdag. Arthur reagerede på lydene med angst. Han holdt sig for ørerne og søgte væk, hvis vi var udendørs.
Han fortalte gang på gang, at han var bange for fyrværkeri og at han gerne ville have, at det skulle gå væk. Han var sågar så sej, at han en dag på legepladsen sagde: "Jeg kan godt se, at det er flot, men jeg bryder mig alligevel ikke om det, fordi det larmer".

Arthur er så stor nu, at nytårsaften, er en begivenhed, han husker og han havde derfor også en referenceramme i forhold til fyrværkeriet. "Er det nytårsaften i dag?" Begyndte han  at spørge, når han vågnede om morgenen.

En eftermiddag stod nogle knægte foran vores gård og fyrede heksehyl af. Nogle af drengene var på Arthurs alder. Vi cyklede helt tæt på og jeg forklarede hvad der skete. Arthur holdt sig for ørerne, men var meget nysgerrig.

Kl. 2 om natten vågnede Arthur af mareridt. Han var bange for fyrværkeri...

Min veninde Rachel foreslog gentagende i løbet af de følgende uger, at vi skulle købe knaldperler til Arthur og lade ham selv forsøge sig frem. Jeg var kristisk, da jeg ikke troede, det kunne gøre en forskel, men da det selvfølgelig var et forsøg værd, købte vi en stang med, intet mindre, end 25 æsker. Om aftenen kastede vi med knaldperler på altanen (med høreværn på) og både Arthur og Mollie hylede halvskræmte af grin! Arthurs krop gav et sæt hver gang en knaldperle ramte jorden, men han syntes det var spændende og virkelig sjovt!

Kl. 2 om natten vågnede Arthur af mareridt. Han var endnu mere bange end sidst...

Den 30. december tog vi på Experimentarium. De havde årets sidste fyrværkerishow, hvor museumsgæsterne kunne lære om fyrværkeri. Arthur og Jesper gik til showet. Arthur var bange og holdt sig for ørerne. Efter et halvt show, måtte de gå ud.

Dagen efter var det nytårsaften og Arthur var pludselig modig - Han ville gerne kaste med knaldperler igen, hvilket han selvfølgelig fik lov til.
Om aftenen fik vi gæster (vi er altid hjemme nytårsaften og heldigvis vil vores venner gerne holde fest på vores præmisser:)). Kl. 21.00 gik Arthur og jeg på ekspedition til søerne sammen med Arthurs ven, Bastian og hans far, Tobias. Arthur var både iført beskyttelsesbriller og høreværn - og selvfølgelig medbragte han sin AP4! Raketter fløj om ørerne på os (som de jo gør ved søerne nytårsaften) og der var masser af fyrværkerilarm i området. Arthur og Bastian så på fyrværkeri og kastede med knaldperler til vi allesammen var gennemfrosne af vinterkulden. Efterfølgende gik vi hjem igen for at lægge Arthur i seng. Arthur lagde sig helt afslappet i sengen. "Jeg behøver ikke have høreværn på i dag, mor" sagde han - og lagde sig til at sove uden.

Jeg bliver simpelthen så rørt...

Arthur har holdt juleferie i over en uge nu. Han har haft det så svært, at vi har valgt ikke at sende ham i børnehave. I går var han med på årets sidste arbejdsdag i den klub, vi arbejder i. Han elsker at være der og klarer sig altid fint derude, selvom der er virkelig mange børn.

I går var en stille dag og Arthur hyggede sig meget. Han blev utrolig ked af det, da vi skulle hjem og græd meget.

Da vi kom hjem, tog Arthur alt sit tøj af (?), han tog høreværn på og solbriller og løb ind og gemte sig under min dyne. Det viste sig, at Arthur havde hørt fyrværkeri udenfor og var virkelig bange. "Du skal passe på mig, mor" - Og selvfølgelig skal jeg det!

Kort efter loggede jeg på Facebook, hvor der lå en fantastisk besked i min indbakke. Min gamle veninde Julie, havde oversat 15 blogindlæg! Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har set Julie og jeg er dybt rørt over, at hun har oversat så meget. Jeg ved, at det tager utrolig lang tid, men jeg ved også, hvor mange der læser indlæggene og vil få glæde af hendes oversættelser! Tak! - Du løftede mig :)

Jeg har læst alle oversættelserne igennem og sikke en følelsesmæssig rutschetur... Det er ikke altid lige let.

Arthur vågnede kl. 04 i morges og ville gerne have høreværn på igen - Han var bange for fyrværkeri... Ligelidt hjalp det, at sige, at der nok ikke var nogle, der ville gå ud og fyre fyrværkeri af kl. 04

Han sover endnu...