Translate

tirsdag den 3. februar 2009

Første lægebesøg - The first doctor visit

Jeg kommer for sent til Arthurs lægeaftale. Amning og overtøj er gået i kludder. Jeg er stadig så nybagt-mor, at tid er et fremmedelement i min kalender. Jeg haster ind i venteværelset og undskylder forgæves til lægesekretæren. 
Lægen kommer ud i venteværelset og vrisser ad mig, at jeg skal komme til tiden. Hun er i hurtig bevægelse og synes travl. Jeg får bakset liften med Arthur ind i konsultationsrummet og sætter mig overfor lægen. Hun kigger stift på mig, som om jeg næsten forstyrrer hende ved at komme... Jeg får en fornemmelse af, at hun synes jeg er helt åndssvag og burde være blevet hjemme med Arthur. Alligevel får jeg forklaret, at jeg synes Arthur ryster på en underlig måde. Hun kigger mærkeligt på mig, ser ind i sin computerskærm og igen tilbage på mig. "Ryster?" - spørger hun... 
Jeg fortæller, at sundhedsplejersken har opfordret mig til at gå til lægen med Arthur, nærmest for at undskylde, at jeg overhovedet er mødt op. 

"Der er rigtig mange børn der har ubetydelige anfald, de går over"  - fortæller hun mig kortfattet. "Han har jo ikke rystet mens jeg har set på ham!" - fortsætter hun. Jeg bliver insisterende og hun bliver yderligere irriteret og nævner, at jeg jo er kommet for sent og hun skal videre. "Du kan komme igen, når du har optaget en video af det du synes der er galt" - afslutter hun. Jeg løfter liften med Arthur og skynder mig ud i venteværelset, løber ned ad trapperne, får sat liften i barnevognen og skynder mig ud i januarkulden.

February 3rd
The First Doctor Visit

I am late for Arthur’s doctor’s appointment. Breast feeding and warm coats are a mess. I am still so new at mothering, that time is alienated from my calendar. I rush into the waiting area and apologise to the doctor’s secretary without luck.
The doctor enters the waiting area and snaps at me that I ought to be on time. She is in fast movement and seems busy. I manoeuvre the carrycot with Arthur into the consultation room and place myself opposite, facing the doctor. She looks at me stiffly, almost as if I interrupt her by coming. I get the feeling that she finds me idiotic and thinks I should have stayed at home with Arthur... Nonetheless I manage to explain to her, that I think Arthur shakes in a strange way. She gives me a peculiar look, looks into her computer screen and then back at me, “Shakes?” she asks...
I explain that the Healt Visitor told me to take Arthur to the doctor, as a sort of excuse for my presence in her consultation room.

“Many children have insignificant seizures, it will pass in time” - she tells me briefly. “After all, he has not been shaking during our consultation!”, she continues. I become insisting and she becomes further annoyed and mentions that it was I who came late and that she had to move on. “You can come back when you have recorded a video of what you think is wrong”, she finishes. I lift the carrycot with Arthur and hurry myself out in the waiting area, run down the stairs, place the carrycot in the pram and rush myself out in the January cold.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar