Translate

torsdag den 1. marts 2012

Medicin

Fra Arthur fik diagnosen Startle Disease, fik han Clonazepam i form af Rivotril Oraldråber.
Dråberne må ikke indtages direkte i munden, men skal blandes op med væske.

Før jeg gav dråberne til Arthur, smagte jeg selv på dem, for at forstå, hvad jeg gav ham. Smagen af Rivotril er meget speciel og dråberne nærmest brænder på tungen. Man får en sitrende fornemmelse, der nærmest bedøver. Arthur måtte i begyndelsen have dem med juice i en engangssprøjte, da han ellers spyttede væsken ud igen.
Arthur startede med en lav dosis og blev langsomt trappet op. Han bliver fortsat dette ud fra sin vægt og får nu (i en alder af 3 år), 6+7 dråber i døgnet.


Rivotril er et antiepileptisk muskelafslappende præparat. I udgangspunktet, får det kroppen til at slappe af - Det kan for nogen virke nærmest bedøvende - På Arthur har det modsat effekt. Man kalder det en "Paradoksal reaktion".

Rivotril er ikke uden bivirkninger - Man kan for eksempel få vejrtrækningsproblemer (Arthur har været medicineret for mulig astma i 2 år), søvnforstyrrelse (hvilket Arthur må siges at have), rastløshed (ja, tak), mangel på appetit (Mmm...) og meget andet...
Jeg ved godt, at man aldrig skal nærlæse den del af indlægssedlen, men når man giver sin (dengang) 4 måneder gamle baby medicin fra en flaske med rød trekant, så skal hvert et ord nærstuderes i mine øjne.

En bivirkning er også, at man bliver dybt afhængig af Rivotril. Dette ser vi tydeligt, når Arthur glad kommer løbende hen til køkkenet for at få sin medicin! Han leger tit at han tager Rivotril, drypper badevandet på en ske - og Mollies D-dråber omtales da også, af Arthur, som "Mollies Rivotril". En enkelt gang, har Arthur fundet flasken med Rivotril (på øverste hylde i et køkkenskab) og tømt en halv flaske, hvilket gav os 6 timer på Riget til afgiftning...


Arthur elsker sin Rivotril, og han har brug for den... Og han skal nok have den resten af sit liv.

2 kommentarer:

  1. Hej, jeg faldt lige over din blog og har en masse kommentarer - men jeg vil bare lige hurtigt spørge med hensyn til sovningen om han kun får melatonin til indsovning? Jeg kender flere der med større succes også får det ved opvågningen om natten . Det ved i nok, men jeg ville lige pippe om det :) det lyder som om i er nogle ufattelig dejlige forældre :)
    Vh Sidsel

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sidsel :)

      Tusind tak fordi du har lyst til, at læse om Arthur.
      I forhold til søvn, så får han pt. kun Melatonin til indsovning - Vi har prøvet, at give ham flere piller forskudt (fx. en kl. 19 og en kl. 20) - Det hjælper ikke. Vi har også prøvet at give ham en pille, når han vågner om natten, hvilket burde få ham til at falde i søvn en time senere, men ja... Det virker heller ikke. Den uro han har i kroppen vinder vist over medicinen.
      Tak for sin dejlige kommentar til sidst.

      Slet