Arthur, Mollie og jeg mødte op på den hidtil ukendte afdeling 4271.
En sød norsk sygeplejerske startede med at måle og veje Arthur. 97 cm - 14,2 kg. I efteråret vejede Arthur kun 11 kg så han er i positiv udvikling.
Da vi skulle ind til lægen, vågnede Mollie og jeg jonglerede med børn, indtil den norske sygeplejerske kom og snuppede Mollie, - tak!
Lægen havde læst op på Hyperekplexia, så hun havde en idé om hvad vi skulle snakke om.
Jeg fortalte om problemer med amning, Arthur der kastede op af den første grød, jævnlige opkastninger i forbindelse med spisning af mos og senere rigtig mad. Vi talte om hvordan Arthur afskyr nogle konsistenser og hvordan han undviger al mad - Hvis han kan.
Vi talte om manglende madglæde og manglende sultfornemmelse: "Jeg forestiller mig, at han har det ligesom du og jeg har det, hvis vi har været inviteret til frokost og så skal spise aftensmad" sagde Lægen. - Og det giver nok meget god mening.
Arthur blev henvist til en diætist og til en ergoterapeut (en ny én), og så skal han kontrolvejes om 3 måneder.
Jeg fik Mollie igen og fik jongleret hjem med to børn. Måske Mollie bliver hjemme næste gang jonglerede:)
Published with Blogger-droid v2.0.4
Fantastiske Nanna. Jeg har udskudt at læse din blog. Har været her inde flere gange. Men har udskudt det. Igen. Men nu havde jeg roen og freden til det. Og fandt ud af at grunden til at jeg havde udsat mere var fordi jeg vidste jeg ville tude.. Og det gjorde jeg. Det er smukt som du beskriver det hele. Og sjovt. Og levende. Jeg elsker at mig og aura er en del af jeres verden! Kæmpe kys, Sara og Aura
SvarSlet