Translate

tirsdag den 18. september 2012

Min fødselsberetning på Sneglcille.dk

For nyligt skrev en kvinde i Hyperekplexia Facebookgruppen om sin fødsel. Hun var naturligvis interesseret i at høre, om fødslen havde noget med sygdommen at gøre.

Bemærkelsesværdigt, havde ikke mindre end halvdelen af de kvinder, der kommenterede på indlægget, stort set samme fødselsoplevelse som jeg havde, da Arthur blev født.

Doctor Rhys har siden informeret om, at der ikke findes lighed mellem fødsel og sygdom (da sygdommen jo er genetisk), men at flere gravide oplever, at barnet "Startler" i maven, hvilket jeg i særdeleshed oplevede med Arthur i Nørrebrosæsonen (oktober-januar) for kanonslag.

I dag har min fantastiske veninde, Cecilie, postet min fødselsberetning på sin blog
for at pointere vigtigheden i at give blod. Man kan i Danmark melde sig som bloddonor på www.bloddonor.dk

Til de der kan have glæde af det, så kommer fødselsberetningen på engelsk, når jeg har fået oversat den.

4 kommentarer:

  1. Hej Nanna

    Er netop kommet ind på din blog via Sneglcille og din voldsomme fødselsberetning - og jeg har nu læst din blog fra ende til anden (skylder nok liiige en ekstra time eller to på arbejdspladsen i eftermiddag for den overspringshandling).

    Og jeg vil blot sige tak for, at du blogger om Arthur og hans sygdom. Min nevø på 3 er også født med en sjælden diagnose, og selv om jeg oplever min nevø og hans families forløb fra første parket, er det alligevel meget svært at sætte sig ind i situationen.

    Men at læse din fortælling har været meget givende - og hårdt. Heldigvis krydrer du bloggen med nogle dejlige billeder af en smilende Arthur. Og det er jo det, det handler om.

    Og held og lykke med at få kontakt til de andre danskere, som også har sygdommen tæt inde på livet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak. Jeg er glad for, at du kan bruge det til noget :-) Du har helt ret i, at det handler om en smilende Arthur... Og heldigvis er han et barn med en meget positiv grundindstilling.

      Slet
  2. Hej Nanna.
    Jeg er også ny og har fundet dig via Sneglcille. Jeg er SÅ imponeret over dig og hele din familie. At I har haft overskud til barn nummer to, at I kæmper de kampe der skal kæmpes, har børn der trives og er glade, på trods af udfordringer.

    Jeg er imponeret over, at du overhovedet har overskud til at blogge og samtidig fantastisk taknemmelig for at du gør det. Du viser verden, at livet kan være godt, selvom det er fyldt med udfordringer, til tider er pisse hårdt og ikke er som man måske forventede. Det gør mig glad, at du deler jeres historie. Jeg tror, at den vil inspirere mange.

    Mvh Tine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Tine. Heldigvis giver de fleste udfordringer energi til handling :-)

      Slet