Translate

torsdag den 6. september 2012

Afsluttes

Arthur har siden han var et år, haft slem astma. På Rigshospitalet skønnes det, at Arthurs
astma er "Rivotriludløst", da Rivotril kan give øget dannele af slim og spyt i luftvejene hos spæd -og småbørn. Altså en bivirkning.
Arthur har været indlagt flere gange med vejrtrækningsproblemer og har fået meget medicin over de sidste par år.

Sidste sommer, var Arthur i bedring, og vi besluttede at trappe ham ud. Nu har han således ikke fået medicin mod sin astma i et år. Derfor tog vi i fredags på Rigshospitalets lungeambulatorium for at få afsluttet Arthurs forløb.

Lægen og jeg var enige om, at så lidt medicin som muligt, måtte være at foretrække. Så selvom Arthur stadig har en smule luftvejsproblemer, så er han hermed afsluttet på lungeambulatoriet... (One down!)

2 kommentarer:

  1. Er kommet ind på din blog via Sneglcille. Har lige læst den fra ende til anden. Min første indskydelse er "kæft et overskud og fightervilje I har". Har ved flere af dine indlæg siddet med lidt tårer i øjnene, for hvor må det bare have været utrolig hårdt det I har været igennem - og ikke nok med det så er I stadig på vej igennem det og det vil være en del af jeres fremtid, så jeg er fuld af beundring over jeres fightervilje!

    Jeg tror du gør et vigtigt arbejde ved at dele jeres forløb omkring dette, så det gør det muligt at finde frem til ægte fortællinger omkring sjældne sygdomme, for andre som måtte få samme diagnose.

    Du har min dybeste medfølelse og jeg ønsker jeres familie alt godt!

    SvarSlet
  2. Tusind tak, sikke en dejlig besked at få :)

    SvarSlet