Translate

onsdag den 11. september 2013

Det handler om at prioritere

København er jo verdens dejligste by, at bo i. Der foregår uendeligt meget og byen er spækket med oplevelsestilbud. Men for Arthur handler det om at prioritere de særligt gode oplevelser, for han kan ikke holde til det samme som andre børn. Med tiden vil han kunne det selv, men indtil videre,  må vi gøre det for ham. Der er derfor mange gode oplevelser vi vælger fra på hans vegne. Ofte tænker vi, at vi sagtens kan smide ungerne op på cyklen og lige smutte et eller andet sted hen, men kigger så på Arthur og tænker, at det alligevel  er en dårlig idé.
En ting vi virkelig (og fuldendt) prioriterer, er Arthurs kærlighed til Onkel Mukke og ikke mindst hans musik. Arthur er på belieberstadiet! Han sidder i timevis på Youtube og studerer musikvideoer, hvorefter han meget koncentreret imiterer Mukkes bevægelser foran spejlet mens han synger "din nuggi den er tight ik' en lang kus'".
Når Mukke spiller i dagtimerne skal Arthur naturligvis have lov til, at komme til hans koncerter. Arthur får sine grønne hørebøffer på og får lov til at sidde backstage eller stå bag sceneforhænget. Nogle gange koster det et par fridage, men jeg tror, at videoen taler for sig selv. 
Og kærlighed har ingen grænser!

2 kommentarer:

  1. Det er dog det sødeste og sejeste jeg længe har set! Sad alle 2:11 minutter med et kæmpe smil og grin på læben :-D

    SvarSlet
  2. Seje dreng! :D

    Sidsel

    SvarSlet