Arthur blev for længe siden henvist til en diætist, da han spiser meget lidt.
Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til besøget hos diætisten - Var ikke klar over, om Arthur skulle gå i et forløb, eller hvordan det skulle foregå.
Vi fandt diætistens kontor i kælderen på Riget.
Først blev Arthur målt og vejet. Han havde ikke taget på siden vi blev henvist, men havde heller ikke tabt sig. Arthur var vokset 3 cm og var dermed 1 meter høj.
Vi gennemgik Arthurs "spisevaner" - Jeg nævnte alt hvad jeg kunne komme på, at han ville spise. Derefter regnede vi ud, hvad han cirka fik at spise, hver dag.
Det viste sig, at alene hans indtag af mejeriprodukter sammen med vitaminpiller og fiskeolie sikrede hans fysiske behov.
Vi talte om, hvor vigtigt det var, at mad og det at spise, ikke måtte fylde noget i dagligdagen. Da Arthur spiser så lidt som han gør, skal han endelig snacke, spise en bolle mens han ser film, spise melon mens han leger på sit værelse og lign. Al spise er godt! Is, drikkeyoghurt, kakaomælk osv. han endelig hældes på ham, for det, at han får noget, vejer tungere end bekymringer for sukkerindtag mv.
Vi talte om konsistens og Arthurs taktilsky og blev enige om, at det var fint, at han fortsat var henvist til ergoterapeuten med henblik på mundtræning (hvilket ord!). Diætisten ville rykke for vores aftale.
Da vi gik derfra, var jeg helt lettet. De mange bekymringer for Arthurs mangle på lyst til at spise, var ikke længere så væsentlige - For Arthur får det han skal. Ikke det han bør, men det han skal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar